De nye betalingsterminaler med MobilePay adskiller sig ved størrelse og design samt mulighed for internetopkobling og fysisk print. Begge terminaler bliver leveret med indbygget NFC- og BLE-chip samt sim-kort med frit dataforbrug.

Begge terminaler har indbygget softwaresupport for MobilePay og betalingskort med chip-, magnetstribe- og kontaktløse betalingskort.

Model D200: Dette er den mindste mobile MobilePay-betalingsterminal, som fysisk passer i en brystlomme og kan betjene kunder med betaling, der hvor kunden opholder sig. Den er uden bonprinter og benytter GPRS-data til håndtering af betalinger. Derudover er den udstyret med en 2.4” TFT-skærm og tastatur til betjening.

D200 er ideel i et miljø med flere betalingsterminaler, hvor ønsker er udvidelse af kapacitet, så f.eks. alle, der har kundebetjening kan få sin egen betalingsterminal og afslutte betaling ude ved bordene eller ved de stande, hvor man har sit salg.

Model S920: Dette er vores største mobile MobilePay-betalingsterminal, der har indbygget bonprinter og en 3.5”-TFT skærm og tastatur. Den kan tilgå internettet via 3G/4G eller WiFi og et installeret GPRS sim-kort, hvis man i stedet ønsker at benytte dette ved datakommunikation til betalinger.

S920 er en professionel betalingsterminal, der fungerer i alle miljøer, da den kan tilgå betaling via de øvrige opkoblingsmuligheder, den er født med. Den indbyggede bonprinter kan give kunden en fysisk kvittering på gennemført betaling og egner sig både som håndholdt betalingsterminal samt som fastmonteret betalingsterminal til et kasseapparat.

Begge betalingsterminaler kan fungere som ”stand-alone” uden at være tilkoblet et kasseapparat via det indbyggede USB-interface. På denne måde kan personen, der betjener terminalen altid taste beløb til betaling, modtage kundens betaling og senere afstemme dagens omsætning ved brug af det medfølgende webinterface gateway-aftalen.